Forbindelsen mellem fattigdom og dyremishandling afslører et komplekst spørgsmål, der flettes sammen menneskelig vanskelighed med mishandling af dyr. Økonomisk berøvelse begrænser ofte adgangen til vigtige ressourcer som veterinærpleje, korrekt ernæring og uddannelse om ansvarligt kæledyrsejerskab, hvilket efterlader dyr sårbare over for forsømmelse og misbrug. Samtidig kan økonomisk belastning i samfund med lav indkomst føre til, at individer prioriterer overlevelse frem for dyrevelfærd eller deltager i udnyttende praksis, der involverer dyr til indkomst. Dette overset forhold fremhæver behovet for målrettede initiativer, der adresserer både fattigdomsbekæmpelse og dyrevelfærd, der fremmer medfølelse, mens de tackle systemiske udfordringer, der foreviger lidelse for mennesker og dyr










